10. september 2019

Temadag om verdensmålene lørdag d. 14/9 på Brenderup Højskole

Når temaet om energi i by og bolig kommer til Brenderup Højskole lørdag d. 14/9 mellem kl. 10-14, kommer det i særdeleshed til at handle om gode idéer til energibesparelser i hjemmet, på farten og i byen - altså mere bæredygtig energi (Verdensmål 7).

Dette er det afsluttende besøg i en række af i alt 8 besøg fra nov. 2018 til nu, hvor Danmark For Målene har været rundt i hele Middelfart Kommune.

Søren Dahl er en legendarisk radiovært, der hver uge i 14 år har været på P4 med radio-talkshowet; Cafe Hack, og nu Dahl på Hack på Yousee og FM Classic. Derudover har Søren haft en aktiv karriere som komiker, foredragsholder, forfatter, musiker m.m.

Han var i flere år medlem af den populære trio ”De Nattergale”. På denne temadag vil Søren lave et ”Cafe Hack”-lignende interview med den lokale borgmester eller anden relevant lokal ”kendis”.

Søren går på kl. 10.00.

Resten af dagen vil der være åbent rundt på pladsen, hvor alle besøgende har mulighed for at hente inspiration og få en masse viden om verdensmålene.

Bravo Tours, AURA Energi, Ørsted Danmark, Energistyrelsen, Obton A/S, Nordea, BKI - Brasil Kaffe Import og IVECO støtter verdensmålene og vil sammen med Danmark For Målene give inspiration til, hvordan vi som borgere også kan støtte verdensmålene.

Vi håber, at du vil støtte op om Danmark For Målene og være med til at sikre én bæredygtig verden. Danmark For Målene er en folkeoplysningskampagne organiseret af Verdens Bedste Nyheder, Globalt Fokus samt Global Public i samarbejde med 48 byer og en række virksomheder.

Adresse:
Stationsvej 54
5464 Brenderup

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

bubblemedia